Spanien - Vandreferie på Mallorca - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Norwegian - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Udsigt fra værelset - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Font Coberta - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Norwegian
Udsigt fra værelset
Font Coberta
Klosteret i Lluc - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Klosteret i Lluc
- Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
El Camell - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Es blauets (de blå)
El Camell
Processionsvejen - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Coll de sa Bataia - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Processionsvejen
Coll de sa Bataia
Sti til Caimari - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Samtale på spansk / italiensk - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Sti til Caimari
Samtale på spansk / italiensk
- Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
- Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Gabi og Lars fra Tyskland
Gabi klatrer mod toppen
Gabi på toppen af El Fumat, 334 m. - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Gabi på toppen af El Fumat, 334 m.
Cala Figueras - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Udsigt mod Torrent de Pareis - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Cala Figueras
Udsigt mod Torrent de Pareis
Annette nyder den smukke udsigt. Stierne er består ofte af store sten - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Annette nyder den smukke udsigt. Stierne er består ofte af store sten
Mod pas Puig Galliau - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Snehus - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Mod pas Puig Galliau
Snehus
Romerske Pollentia - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Alcudia med sin smukke bymur - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Romerske Pollentia
Alcudia med sin smukke bymur
Katedralen i Palma - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Katedralen i Palma

Spanien: Vandreferie på Mallorca

Annette og Erik rejser:

 

Mallorca: Vi besøgte Mallorca i slutningen af april 2012, den største af de baleariske øer, som strækker sig ca. 98 km fra nord til syd. Der bor omkring 900.000 indbyggere, hovedbyen er Palma hvor også lufthavnen ligger. Mallorca var førhen mest kendt for charterturisme, badestrande, store hotelbyggerier og ”grisefester”. Men i de senere år er mange også rejst til øen for at vandre eller cykle. I Serra de Tramuntana, Tramuntanabjergene, mod nordvest findes Mallorcas højeste bjergtoppe bl.a. Piug de Massanella (1365 m.) og Puig Major (1445 m.). Her findes også to store opstemmede søer, som bl.a. leverer drikkevand til Palma samt slugten Torrent de Pareis, der på dramatisk vis åbner sig ud mod havet.

 

Vandreferie på Mallorca: Vi tog primært til Mallorca for at få nogle vandre- og naturoplevelser. Vi valgte at bo fast på Klostret Lluc, udtales ”Juk”, der ligger isoleret midt i Tramuntana bjergene. Klostret ligger i utrolig smukke og rolige omgivelser, og er et godt udgangspunkt for vandreture, idet de fleste ruter fører forbi stedet, og fordi det ligger tæt på nogle af de højeste bjerge. På Llucs hjemmeside er der også nogle beskrivelser af vandreturene.

 

Lluc: Vi ankom til Lluc med lokalbussen fra Palma kl. 11:30, og da det var søndag, var der masser af turister på stedet. Vores værelse lå på 2. sal med udsigt til bjergene og et meget smukt træ. Da vi havde installeret os, tog vi vandrestøvlerne på for at kigge lidt på omgivelserne, og inden længe (typisk for os) var vi på vej på en længere tur. Vi gik ad en sti som ledte os til ”El Camell”, en kamellignende formation, dannet i den bløde kalksten, som er karakteristisk for området. Vi forsatte videre, kom forbi rester af en kulsvierhytte samt nogle, efter sigende, gamle begravelseshuler fra stenalderen. Vejen ledte os ud på landevejen, som vi fulgte et stykke, hvilket ikke var helt ufarligt, da der hele tiden kom flokke af larmende motor cyklister forbi. Vi drejede fra vejen og fulgte en anden sti tilbage til klosteret. Da vi stadig ikke havde fået nok, gik vi en tur op ad processionsvejen til vi nåede korset på toppen. Derefter så vi kirken og den sorte madonna, som Lluc er kendt for. Lidt uden for hovedindgangen ligger kilden Font Coberta, her så vi to kvinder i færd med at fylde hele bagagerummet i deres bil med flasker med frisktappet kildevand. Vi gik hen for at smage på vandet, men syntes dog det havde en sær metallisk smag. Vi fotograferede nogle små nuttede lam ganske uvidende om, at vi ville bestille lammekoteletter til aften. Vi købte nogle mangefarvede stofstrimler i kiosken, som pilgrimmene sætter på deres tøj, som bevis for at de har gennemført en pilgrimsvandring til Lluc, så nu er vi nødt til at foretage turen en af dagene.

 

Pilgrimsruten: (Camino Vell de Lluc ) Fra byen Caimari kan man gå ad den gamle pilgrimsrute, op til Lluc, eller omvendt (9 km). Ruten er fint afmærket og mange steder restaureret. Det er en meget smuk tur, der går ad gamle brolagte stier, gennem olivenlunde og stenege-skove, og på stejle klippeskråninger med udsigt ned i dybet eller til sletten nedenfor Tramuntana, hvor hovedbyen Inca ligger. Særlig flot er udsigten fra passet Coll de sa Bataia (ca. 600 moh). Kort før Caimari følger stien landevejen og her er der udsigter til de små gårde (fincas) nede i bunden af dalen og de mange terrasser med oliventræer. Et enkelt sted var et hus bygget op ad en stor klippeknold. Da vi nåede Caimari havde vi hørt både en øl og en cola kalde på os, men kunne ikke lige finde en bar. Vi havde talt om at tage lokalbussen tilbage til Lluc, og fandt et busstop, hvor der overfor sad to gamle gutter. Vi spurgte dem om bussen til Lluc og den ene mumlede noget om at der kom en kl. 14:30. Vi gik over og kiggede på stoppestedet og det viste at bussen til Lluc først gik kl. 17. Vi prøvede at forklare det, men han snakkede noget om en skolebus, der kunne tage os med. Vi blev enige om at vente for at se om der kom en bus og i mens faldt Annette og den gamle gut i ”snak”, han plaprede på spansk og Annette snakkede på italiensk, lige meget, vi forstod hinanden, ”det er øjnene der taler”, sagde han. Til sidst ville han have os til at gætte hvor gammel han var, ville nok tro at han var omkring 80, men det skal man jo ikke sige, når folk spørger på den måde. Men inden vi kunne nå at svare blev vi ”heldigvis” reddet af hans kone. Hun var gået forbi ovre på den anden side af vejen og han var pludselig nødt til at rejse sig og følge efter hende, da hun så noget stramtandet ud. Vi ventede og spejdede efter bussen, men da klokken var hen imod kl. 15, blev vi enige om at gå lidt ind i byen for at finde et sted at få noget at drikke. Caimari var hurtigt overset, lidt kedelig by uden ret meget liv. Vi fandt dog en meget lokal bar, hvor vi fik cola, øl og is. Derefter ventede vi en times tid på bussen. Chaufføren virkede lidt usikker under opstigningen mod Lluc og på et tidspunkt tænkte vi, at nu rammer han en stor sten i vejsiden af et hårnålesving - det gjorde han også! Et øjeblik troede vi at bussen ville køre ud over siden, men der skete heldigvis ingenting.

 

Puig Massanella: En anden dag tog vi turen op mod Puig Massanella. Turen begyndte fra Lluc gennem olivenlunde med ældgamle og smukke oliventræer. Derefter fulgte vi den gamle delvis brolagte sti, gennem skoven, med stenege og mange rester fra kulsvierhytter. Undervejs stødte vi på flere af de vilde rødbrune geder. Oppe over trægrænsen slyngede stien sig videre og vi havde nu den mest fantastiske udsigt ned over Lluc og bjergene bagved. Vi kom op over et pas og på den anden side blæste det ret kraftigt. Her gik vi på en slags slette og havde en fin udsigt til de mange bjerge og indimellem det blå middelhav. Vi så nogle såkaldte snehuse, bygninger gravet langt ned i jorden, hvor man opsamlede og opbevarede sne så man også kunne nedkøle ting, eller have vand om sommeren. Vi fortsatte gennem endnu et pas, Puig Galliau, og begyndte at gå nedad. Foran os kunne vi se toppen af Massanella, men vi besluttede at vende om og gå samme vej tilbage, da det så ud til det ville blive en ret lang tur hjemad. Men det gjorde bestemt ingen ting at gå den samme vej, da det var en ret flot tur. Alt i alt en tur på ca. 14 km.

 

Cap de Formentor: Aftenen før havde vi mødt et tysk par, Gabi og Lars, som tilbød os at vi kunne køre med dem ud til Formentor, Mallorcas yderste punkt. Kort efter tunnelen på vej ud til fyrtårnet, parkerede vi bilen og begyndte at gå. Vi gik opad fra vejen og fulgte en gammel sti der oprindelig førte ud til fyrtårnet. Stien var fin, men sine steder ganske smal, da vi kom op over kammen kunne vi se at stien slangede sig ned efter i dalen og videre op på den anden side. Vi gik op på en top, El Fumat. Turen var ret barsk på det sidste stykke og næsten oppe, mødte vi nogle af de, for Mallorca, så karakteristiske vilde geder. Lars gik rundt for at finde en vej ned derfra, men kunne kun finde den samme vej vi kom op. Vi steg nedad igen, og videre ned i dalen, igen lidt opad, men da vi kom op på den næste bjergside besluttede vi at vende op, da det blæste ret voldsomt. Overalt hvor vi gik, var der den mest fantastiske udsigt til klipper og det blå middelhav herunder især bugten Cala Figueras. Nede ved bilen igen kørte vi helt ud til fyrtårnet, og også her blev der taget mange billeder. Senere holdt vi ind ved andet fotostop, og på hjemturen nåede vi også lige en indkøbspause i Lidl.

 

Torrent de Pareis: Fra den lille by Escorca kan man gå ad en sti ned mod slugten, Torrent de Pareis. Om sommeren, når det er tørt, kan man gå hele vejen gennem slugten ud til havet. Først havde vi lidt problemer med at finde stien, som ikke var ret godt markeret, kun nogle varder hist og pist, men da vi endelig fandt den snoede den sig ned i dalen og mod indgangen af slugen, og undervejs havde vi dels flotteste udsigt til slugten, dalen og bjerget Puig Roig på den modsatte side. Her kunne vi bl.a. skimte en lille by bygget/ hugget ind i klipperne, sikkert for at skjule sig for sørøvere. Det skulle være en utrolig flot tur rundt om Puig Roig, men desværre var det ikke muligt for at os at prøve turen, da området kun var åbent om søndage.

 

Alcudia: Byen ligger på østkysten og er et yndet feriemål. Den gamle bydel er helt bestemt et besøg værd. Her kan man gå på den næsten intakte bymur, der omgiver byen, spise tapas på en af de mange hyggelige barer og restauranter eller besøge området med ruiner fra det romerske Pollentia.

 

Palma: Da vi ankom til Palma, (400.000 indb.), var det sent om aftenen, og vi tog direkte hen på vores hotel, da vi ikke kunne komme med bussen til Lluc før næste dag. Vi nåede derfor ikke at se så meget af byen, dog nåede vi lige at spise på et fantastisk indisk spisested lige i nærheden af hotellet, ”TAJMAHAL”, Calle Aragon 25 - kan anbefales. Da vi den sidste feriedag skulle flyve sent om aftenen, tilbragte dagen i Palma. Vi gik rundt og nød byen, de mange flotte bygninger og torve, samt katedralen og det flotte område nedenfor katedralen med vandbassiner og palmer. Vi deponerede vores baggage i ”Lock and go”, der lå tæt på busstationen, det kostede 5€ pr. kuffert for en dag.

 

Overnatning:

Lluc: Klostret ligger meget smukt i rolige omgivelser, der er ikke meget andet på stedet, men der kommer mange turister og enkelte pilgrimme i løbet af dagen, særlig på søndage. Der er 81 værelser og 39 lejligheder. Værelset var ikke luksus, men pænt og rent med to ret så korte senge, stole og et skrivebord samt bad. Da det er et kloster bliver dørene lukket kl. 11 om aftenen og der skal være ro, men efter en lang vandredag og middag i munkenes gamle spisesal, Ca Fonda, er det heller ikke noget problem. På området findes også en lille butik, der handler med pålæg, brød, ost, vin, vand mv. samt, selvfølgelig en souvenirshop. Udenfor klostrets område ligger der også to andre restauranter. Priserne hører nok til i den høje ende, men der er jo heller ikke den store konkurrence. I Ca Fonda serveres der en udmærket morgenbuffet for 5€ (2012). Nogle af bygningerne er meget gamle, og der findes en meget smuk kirke på stedet, der huser en berømt madonna statue, som udenfor messetiderne gemmer sig på den anden side af alteret- her kan man se figuren og evt. kysse dens fødder - hvis man føler for det. I tilknytning til klostret findes også en kostskole, hvis elever deltager i koret, Es blauets (de blå) - hver eftermiddag og på andre udvalgte tidspunkter giver koret en lille opvisning i kirken, en meget fin oplevelse. Udover den tidligere omtale processionsvej findes der også en lille, noget forsømt, botanisk have på stedet, samt et lille museum i selve klosterbygningen.

 

Hotel Tryp Palma: Her boede vi tæt på stoppestedet til lufthavnsbussen samt i gåafstand fra den centrale busstation, og den lille togbane til byen Soller, på nordvestkysten.

 

Transport: Vi fløj med Norwegian fra Aalborg til Palma og tog lokalbus til Lluc. Der er et udmærket og billigt kollektiv trafik på Mallorca. Dog kun bus et par gange om dagen til og fra Lluc. Man kan også køre i bil til Lluc og parkere på den store parkeringsplads - det koster dog en parkeringsafgift.

 

Mad og drikke: Man kan få næsten alt slags mad på Mallorca. Blandt lokale retter bl.a. forretten Pa amb oli, brød med oliven olie og hakkede tomater. Arros brut, beskidte ris, en slags suppe med ris, svine- og kaninkød og grøntsager, frit Malloquin, som er som er grillede stykker af lammekød, samt Porcella, som er grillet helstegt pattegris. Selvfølgelig kan man også få de mere traditionelle spanske retter såsom paella og tapas. Der har været produceret rødvin på Mallorca siden romertiden, og der findes mange rigtig gode lokale vine fra bl.a. Mortitx.